AarupGokarthal

Banen

Banen er Fyns længste indendørs gokartbane og er designet af en professionel banedesigner med stor erfaring på området. Vores udgangspunkt var at få bygget en hurtig bane med forholdsvis bløde sving, så gokartens trækkraft bibeholdes overalt på banen. Det har mindsket betydningen af kørerens kampvægt.

Et andet vigtigt mål for os var at få skabt et publikumsvenligt banedesign med et godt overblik over hele banen. Det mål blev nået ved at placere pitten midt i hallen og med adgangen til tribunen, som er bygget ind over banen.
Vi har naturligvis sørget for, at man under løbet har mulighed for at nyde en øl eller en vand, som kan købes på banen.

Banen er forsynet med et avanceret tidtagningssystem, der løbende informerer om gokarternes individuelle omgangstider og placering. Der er ophængt skærme i pitten og i opholdsstuen, hvor man hele tiden kan holde sig orienteret om, hvem der kører, den totale stilling samt hvem der deltager i næste heat og i hvilken gokart.

Fakta:

  • Længde: 309 m.
  • Bredde: 4,5 – 9 m.